Virksomhedsprofil:

Kraft-Værk Arkitekter har stor fokus på de oplevelsesmæssige, materialemæssige og bæredygtige aspekter i arkitektur, draget ned i menneskehøjde.
Kraft-Værk Arkitekter har en jordnær tilgang til faget og sætter en ny dagsorden for ung dansk arkitektur ved at give funktionalitet, materialitet, økonomi samt stedstilpasning, fuld opmærksomhed. Holdningen er samtidigt, at arkitektur skal forføre. Man skal blive draget ind i stemninger og rumligheder, der har en sanselighed som er berigende for brugeren.

Kraft-Værk Arkitekters mål er at skabe arkitektur i pagt med sin kontekst. Arkitektur skal være en forlængelse at stedets historie og skal skabes med ydmyghed og respekt for sit område og sine brugere. Kraft-Værk Arkitekter er erklærede positivister og tror på, at god arkitektur kan berige og berøre sit område og sine brugere positivt. Sanselighed, materialitet og ydmyghed er basalt for de oplevelsesmæssige kvaliteter arkitekturen skal bibringe.
Kraft-værks Arkitekter fokuserer skalamæssigt primært på bygningsarkitekturen. Vi arbejder såvel konkurrencer som total- og underrådgivningsopgaver for at fastholde en visionspræget jordnærhed; vi har fingeren på pulsen og befinder os i øjenhøjde med brugerne. Vores tilgang til arkitektur er sprudlende og funktionel, solidt funderet i indlevelse og samarbejde.

Kraft-Værk Arkitekter har eksisteret siden 2007 og drives af Morten Høyer, Henrik Højmose Olesen og Rune Elsgart.

Kompetencer:

Kraft-værk arkitekter maa ApS er en full-service arkitektvirksomhed, der tilbyder professionel rådgivning i alle projektets faser; fra første streg til færdigt byggeri.
Vi har især spidskompetencer inden for økonomisk- og miljømæssig bæredygtig arkitektur, bygget på stærkt samarbejde med såvel bygherre som eksterne samarbejdspartnere.